Fra den akademiske verden ved vi at der kan være god fornuft i at kende til en teori's oprindelse. I denne artikel kigger Lisbeth Gillesberg på udviklingen af EFT. Teknikken har nemlig rødder i TFT, også kendt under navnet "tankefeltterapi". Gary Craig som står bag EFT har simplificeret processen, så den er nemmere at håndtere for det almindelige menneske, der blot ønsker sig at drage fordele af teknikken.
Tankefeltterapi-TFT
I 1980’erne udviklede den amerikanske psykolog Roger J Callahan en terapi, der bygger på årtusind gammel viden om kroppens energisystem. Han havde lært om kroppens 14 meridianbaner på et kinesiologi kursus og opdagede ved et af de ”såkaldte ” tilfælde , at en af hans patienter blev befriet for en alvorlig vandfobi, da han bad hende om at banke et par minutter under øjet – et punkt der er tilknyttet mavemeridianen. Da ikke alle hans patienter blev kureret lige så hurtigt, udviklede han et system, hvor man banker forskellige punkter i en given rækkefølge afhængig af lidelsens art. Han kaldte disse rækkefølger for algoritmer og sin terapi for tankefeltterapi.
Emotional Freedom Technique- EFT
I 1996 meldte ingeniøren Gary Craig sig til et af Callahans workshops og blev, lige som alle andre, begejstret over de fantastiske resultater, Callahan kunne demonstrere.
Gary Craig siger humoristisk om sig selv, at han har en så veludviklet venstre hjernehalvdel, at han sommetider tipper. Det var netop denne logiske sans, som gjorde, at han syntes, Callahans 8 forskellige algoritmer måtte kunne gøres nemmere.
Han udviklede EFT, hvor man banker på 9-14 forskellige punkter på kroppen samtidig med at man siger en sætning, der handler om det problem man gerne vil af med.
EFT er den metode, der står mit hjerte nærmest, fordi den kan bruges på hvad som helst, som man synes trænger til forbedring i ens liv …Nå ja, det kan lyde overvældende, men man kan altså starte hvor som helst…og tage én ting ad gangen!!!! Det er også en metode, som nemt kan læres, og det gør den til netop dét, som Gary Craig hele tiden slår fast:
EFT er en menneskeret
Gary Craig havde lige så stor succes med sin form for energipsykologi, som Callahan. Metoden kan afhjælpe diverse fobier og allergier, kroniske så vel som akutte smerter, angsttilstande og stress.
Det mest fantastiske ved EFT er, at der er ingen grænser . Har du først lært den og først og fremmest lært, at den netop kan bruges på hvad som helst, så kan du opleve en dag, hvor du kan vende en lidt træt morgenopvågnen til glæde. Kan banke dig fri af en hovedpine, fjerne din irritation over en kollega, som bare er så øretæveindbydende, slippe din præstationsangst, lade være med at spise de flødeskumskager, som du alligevel ikke har godt af….ja fortsæt selv!!!
EFT har rigtig mange ét minuts mirakler: Jeg hjalp f.eks. forleden en 15- årig pige af med hendes hovedpine, det tog under 2 minutter. På et andet tidspunkt gik en pollenallergi, der havde plaget en kvinde i 25 år væk på 15 sekunder. Man bliver euforisk i sådanne tilfælde, det er næsten ikke til at begribe. Hovedpinen kom ikke tilbage den dag. Pollenallergien ikke samme sommer, men dog næste år. Så er det fordi, der er dukket nye, såkaldte aspekter op. Fordi der er mulighed for at se problemet fra en anden side, og den mulighed får man, hvis man igen bruger EFT. Og herregud, så lang tid tager det altså heller ikke. Men det går dog ikke altid så hurtigt. Sommetider må man fjerne træ på træ i skoven, før hele skoven falder, som regel 3-4 træer, eller 3-4 aspekter, før man mærker en reaktion.
Gary Craig er så large, at han udsender et gratis ugentlig nyhedsbrev, hvor alle, der bruger metoden, kan dele deres erfaringer med andre. Han begyndte i 1996 med 12 modtagere. I dag sendes det til 350.000 mennesker over hele kloden. Antallet vokser med 10.000 pr. måned!!!!
Han har skrevet en vejledning, som kan downloades frit. Den er oversat til dansk, hvor den ligeledes kan downloades. Begge adresser står på min hjemmeside
Selvom metoden er enkel, er der dog ikke plads i denne artikel til at beskrive den fyldestgørende. Men gør dig den ulejlighed at lære den. Og synes du alligevel det er svært, så henvend dig til en terapeut, som kan få dig i gang.
Husk du er din egen healer. Nu kan du forøge dine evner til at elske og nyde livet.
God fornøjelse!